Itsabrahma
Itsabrahma er kendt af enhver galopentusiast i hele Skandinavien. Han har
vundet de største løb på Øvrevoll på Täby, Jägersro og Klampenborg og
markeret sig international bedre end nogen anden hest i Sverige, gennem sin
sejr i Gr.2 løbet Grosser Kaufhof-Preis i Tyskland og en anden plads i Gr.1
løbet Prix de la Foret i Frankrig. Som 5 åring fik Itsabrahma et
genneralhandicaptal på 100, det højeste tal der er givet i Skandinavien, en
rekord der stadig er gældende. ” Det gör Itsabrahma til den kanske störste vid
sidan om Hurricane” Skrev Björn Eklund i Skandinavisk Galopp ved indgangen
til det nye millennium.
 
Itsabrahma har også i avlen markeret sig ved at avle gode og stabile
væddeløbere. Han var kåret i Dansk Varmblod og Trakehner Forbundet og han
var i 2007 far til "Skuets bedste føl" på Roskilde dyrskue, et rent fuldblodsføl.
 
Det var altid med stor respekt og en vis ærbødighed man mødte Itsabrahma,
han var en meget stor personlighed, som kendte sit eget værd og vidste hvem
som var kongen på stutteriet.